Klubmodul / Hjemmeside

Klubmodul er både foreningens bookingsystem og hjemmeside ( www.gymnastikodder.dk)
GO bruger klubmodul til alle former for kommunikation i foreningen.
En klubmodulprofil er gratis at oprette.
Alle medlemmer og instruktører SKAL have hver deres personlige klubmodulprofil.
Det er dit ansvar at alle dine kontaktoplysninger til alle tider er opdaterede.

På klubmodul vil du finde adresseliste over bestyrelse, instruktører, hjælpeinstruktører og forældretrænere. Du finder rammer og regler for omkostningsgodtgørelse og kørselsgodtgørelse. Du kan også finde nyheder fra bestyrelsen, referater, holdoversigt, kontingentpriser og andet praktisk information.

Du kan via klubmodul sende mails og sms til dit hold.
Vi forventer at SMS - besked kun bruges i nødstilfælde og i akutte situationer, da foreningen betaler et beløb pr. sms, der bliver sendt ud via klubmodul.

BETALING:
Vi modtager ikke kontant betaling – alle gymnaster skal tilmelde sig og betale med kreditkort via klubmodul. Når gymnasten har betalt, vil det fremgå af holdlisten.
Hvis man har betalt og fortryder efter de to første træninger, kan man naturligvis få returneret hele beløbet. NB - En gymnast er kun sikret en plads på holdet, når der er betalt.

Har man en gymnast der ikke har et kreditkort, kan man via netbank overføre penge til foreningen ved at henvende sig til vores kasserer Jesper Buur Poulsen (se under menupunkt ”Gymnastik Odder / Bestyrelse”)

Den tredje træning deltager kun de gymnaster der står på holdlisten (altså dem der har betalt).
Kommer der nye gymnaster i løbet af sæsonen, kan de selvfølgelig også få et par prøvegange, inden de betaler, hvis der er plads på holdet.

 
Events

I forbindelse med weekendtræning, indkøb af dragter eller andre arrangementer på holdet, kan indbetalingen af dette styres via Klubmodul.
Holdets instruktør skal lave et eventregnskab – skabelon til dette ligger under menupunkt ”Instruktør” på hjemmesiden. Send eventregnskab til kassereren på kasserer@gymnastikodder.dk

Derefter tages kontakt til holdets kontaktperson i bestyrelsen, som opretter event på Klubmodul.
Du kan også selv oprette Events, hvis du får instruktion heri af Rasmus eller Jesper fra bestyrelsen. Skriv til dem på kontakt@gymnastikodder.dk