Tumlingerne er et hold, hvor bevægelsesglæde er i centrum. Vi skal grine, svede og have pulsen op, børn såvel som forældre. Forældrene er aktivt deltagende. På holdet vil vi både have fokus på rytme, vi bevæger os til musik og der bliver hver gang opstillet forskellige baner, så børnene bliver fortrolige med de forskellige gymnastikredskaber.
Målet er, at alle store som små, kan slå en kolbøtte og det er en del af opvisningsprogrammet.
Vi deltager i forårsopvisningen i Spektrum i april. Der vil være en egenbetaling på max. 100 kr til opvisnings t-shirt.
Springholdet for nogle af vores mindste springere, hvor mor eller far er med. ”SMS” står for ”Små, Men Seje”, og de er 4-6 år. Holdet er for børn, der aldrig har prøvet gymnastik før og dem, der står på hovedet og elsker havetrampolinen mere end deres iPad.
Der er forventet ekstra udgifter til opvisningsdragt. Hvad arbejder vi hen imod?
Målsætninger for første års SMS’er:
- Børn (og deres forældre) får kendskab til & kan (med hjælp eller selv) udføre følgende bevægelser og spring:
• At bære egen kropsvægt på hænder
• At stå på hænder op af mur med maven indad
• Selv svinge op på hænder med ryggen indad
• Trille til højre og venstre med samlede ben
• Forlæns rulle (kolbøtte)
• Stå i bro
• Grå fra krum til svejet og klemme baller i svejet position
• 6 positioner i flik flak (stationsopbygget)
• KLAP 1 med forælder - positionsforståelse og teknikforståelse
• Møllebevægelse
Opvisninger: Deltager i Gymnastik Odders forårsopvisning
Spas og løjer, hop og leg. Det er lige det vi skal :-)
Holdet er for dig der har lyst til at have det sjovt og samtidig få sved på panden. Vi skal lege, hoppe, danse og lave springbaner. Vi skal øve os i at bære vores egen vægt på hænderne og lære at slå en kolbøtte. Vi glæder os til at have det rigtig sjovt.
Rytme og spring 5-8 år Holdet er for piger og drenge, som har lyst til bevægelse og have det sjovt. Med rytme, lege og spring gymnastik. SPRING, her vil der blive delt op i mindre hold, for at støtte og vejlede det enkelte barn. Tryghed og glæde vil altid være i fokus.
Træningstons 5-8 år er for drenge og piger, som har lyst til en masse sjov i en gymnastiksal. Vi skal lege en masse, igennem spring stationer og bare have det mega fedt!
Træningstons 5-8 år bygger på et nyt koncept. Vi har skaffet 3 forældretrænere der vil være til stede ved hver træning, men springinstruktørerne vil variere fra gang til gang. Det er nemlig gymnasterne på vores ungdomshold Allstars der i samarbejde med deres instruktører vil stå for træningen.
Konceptet er stadig ikke helt færdigudviklet og derfor vil der løbende komme ændringer. Derfor kan vi ikke love at holdet kommer til at lave en opvisning til foråret. Konstruktive forslag tager vi imod med kyshånd.
Her er gymnastikholdet for alle 8-11-årige, der gerne vil udvikle sig inden for spring og rytme. Vi arbejder med grundgymnastik, tekniktræning og bygger springene op fra bunden. Vi laver fede serier til god musik. Vi er et socialt hold med godt sammenhold og glæder os til weekendtræning og opvisninger. Vi arbejder videre med børnenes erfaring fra tidligere hold og skal blandt andet springe salto, kraftspring og mange andre fede spring.
Juniorholdet er for dig, som ønsker at udvikle dig som gymnast indenfor spring, teknik, styrke og rytme. Holdet er et målrettet spring/rytmehold for både drenge og piger i alderen 11- 15 år, og der forventes at du møder op til træningerne med masser af energi og lysten til at lære nyt. I rytme vil vi arbejde med grundgymnastik, styrke og teknik. I springdelen arbejder vi med grundlæggende teknik, udførsel og mestring af spring. Der springes på bane og trampet og øves i forskellige opstillinger. Vi vægter rytme og spring lige højt. Vi arbejder hen imod et sammensat og fedt opvisningsprogram. I marts og april vil holdet deltage i flere opvisninger.
Teamgym Mini piger årgang 2011 – 2009
Gymnastik Odder Teamgym Minipiger er et Teamgym-hold bestående af piger fra årgang 2009-2011,
som brænder for at lave gymnastik. Træningerne består af to ugentlige spring træninger og en ugentlig
rytmetræning, hvor der også vil indgå styrke og leg. Vi vægter gymnastisk udvikling og fællesskab højt.
I sæsonen er der 3 konkurrencer samt der vil være x antal opvisninger sammen med GO rejseholdet.
Hvis man har interesse for at gå på holdet, men ikke kender til Teamgym, eller er man årgang 2012 eller
2008 og er interesseret i at gå på Teamgym minipiger, er man velkommen til at kontakte Mick Ørting:
51576110 eller Heidi Schmidt: 41409466.
Konkurrence mini piger:
Jysk-fynske mesterskaber: 21-22 januar 2023
Danmarksserien mini 1. runde: 18-19 marts 2023
Danmarksserien mini 2. runde: 29 – 30 april 2023
Træningstider:
Mandag: 17:30 – 20:00, Spektrum Multihallen
Onsdag: 17:30 – 20:00, Spektrum Multihallen
Torsdag: 16:30 – 19:00, Skovbakkeskolen
Springtræningen foregår samtidig med Rejseholdet.
Sæsonstart:
Sæsonlængde 40 uger
Instruktører:
Spring: Mick Ørting og Rasmus Stobbe
Rytme: Vilde Schmidt Ørting og Heidi Schmidt
Kontingent 3.000 kr.
Dertil kommer udgifter til konkurrencelicens, dragter og evt. ekstra weekendtræninger.
GO Rejseholdet er holdet for dig, der elsker mange timers gymnastik og gerne vil blive bedre til både spring og rytme.
På Rejseholdet er barren for kvalitet sat højt – der er plads til store armbevægelser, gymnastisk kreativitet og fantasi. Du mødes på det niveau, du er, og vi hjælper dig hele tiden videre til dit næste, gymnastiske udviklingstrin for både spring og rytme. Vi har fokus på kvalitet, og da aldersspredningen på holdet vil være stor, er der dele af træningen, der opdeles.
Holdet træner mandag og onsdag kl. 17.30-20.00 – den ene træning er rent spring, den anden en blanding af spring og rytme.
Gymnasterne træner sammen med foreningens TeamGym hold, og de tager på weekendtræning og til opvisninger sammen.
Vi planlægger to weekendtræninger i løbet af sæsonen, deltager ved lokale forårsopvisninger og regner med at rejse til gymnastikfestival i Bürstadt i august 2023, hvis der er opbakning til dette.
Allstars er et hold for dig, som tideligere har gået til gymnastik, og som gerne vil opleve det sociale i at gå på et gymnastikhold igen.
Der vil både være mulighed for at springe og lave noget rytme, hvor vi specielt vil være åbne ideer fra gymnasterne.
Der lægges stor vægt på det sociale, som især vil skabes gennem fællesarrangementer heriblandt fester.
Holdet er fra 9. Klasse til og med 3g. Hvis man har problemer med at tilmelde sig på grund af årgangen bedes man kontakte Caroline Wolff eller Sarah Schouby også hjælper vi med det.
Holdet er for kvinder og mænd i alderen 18-99 år med særlige behov fra fx Fabos og Åhusene. Målet med dette hold er at skabe et fællesskab, hvor glæden ved musikken og bevægelsen er drivkraften. Det kræver ingen særlige forudsætninger at deltage, man kan nemlig godt danse og spille bold, selvom man sidder i kørestol. Vi laver blandt andet rytmisk gymnastik, danser, spiller badminton med balloner og øver os i luftguitar: træningen er altid differentieret, så alle kan være med.
Hvis gymnasten har ledsager med, deltager disse også i træningen.
Vi deltager i forårsopvisningen i Spektrum sammen med alle de andre hold fra Gymnastik Odder.
Funk er til dig, der elsker at danse, blive udfordret med en lækker koreografi samt forbrænde en masse kalorier til en masse god musik.
Til Funk kommer du til at danse lidt forskellige stilarter, som afro, dancehall, hiphop, street, girly og mange flere. Jeg opbygger én lang koreografi i løbet af timen, som sluttes af et brag af en finale, hvor hele koreografien danses igennem.
Jeg lover højt humør, smil på læben og sved på panden.
Til Funk kommer du til at blive udfordret på koordinationen og konditionen i en sal fyldt med god energi og danseglade mennesker. Men, vigtigst af alt, du kommer til en time hvor vi skal hygge os - Og hvad bedre, end at gøre det med dans!
GYMNASTIK ODDER KETTLEBELLS OG FYSISK TRÆNING (GOKFT)
Voksenhold for alle, der gerne vil træne i hyggeligt fællesskab. Det er vigtigt for os, at der er plads til alle uanset hvilken form du er i.Vi træner bevægelse i form af hop, sprint, kravl, balance, håndstand, mobilitet og kettlebells.
Mandag med fokus på puls og styrke.
Onsdag med fokus på balance og mobilitet.
GYMNASTIK ODDER KETTLEBELLS OG FYSISK TRÆNING (GOKFT)
Voksenhold for alle, der gerne vil træne i hyggeligt fællesskab. Det er vigtigt for os, at der er plads til alle uanset hvilken form du er i.Vi træner bevægelse i form af hop, sprint, kravl, balance, håndstand, mobilitet og kettlebells.
Mandag med fokus på puls og styrke.
Onsdag med fokus på balance og mobilitet.
Rytme og fysisk træning
Rytme og fysisk træning er et hold for dig på 35 + som ønsker at arbejde med rytmisk gymnastik, fysisk træning og behændighed, hvor der også er plads til et legende element.
Du skal have lyst til at udfordre din fysiske formåen og motoriske evner, gennem fysisk træning, med udgangspunkt i den rytmiske gymnastik og bevægelse.
Kom og vær med, få sved på panden og bliv i godt humør.
Holdet deltager ikke i opvisninger
Yoga er en måde at skabe ro og balance fysisk og mentalt. Yoga handler om fokuseret nærvær i kroppen. Yogatimen i Gymnastik Odder er typisk bygget op omkring et tema (eksempelvis balance, ryg, styrke, overkroppen eller lign.), og den indeholder opvarmning, klassiske yogastillinger og flows med et tema/fokusområde afsluttende med afspænding. Det foregår et tempo, hvor der er plads til opmærksomhed på åndedræt og kropsbevidsthed. Timen er sammensat af både statiske og dynamiske yogaøvelser, som udfordrer balance, koordination, udholdenhed, smidighed, styrke og koncentration.
Det kræver ingen særlige forudsætninger at være med, blot lysten til at arbejde med yoga med kropsligt nærvær i et roligt tempo med plads til fordybelse. Holdet er fra 18 +.
Der er yogamåtter, blokke og bælter til rådighed i salen. Medbring selv eget tæppe.
Holdet er for voksne kvinder, der har lyst til at arbejde med rytmisk gymnastik.
Det kræver ingen forudsætninger, blot man har lyst til at være en del af et hold, hvor vi træner opvisningsgymnastik. Vi skal have det sjovt samtidig med at vi træner balance, styrke, koordination og udholdenhed og selvfølgelig serier, som skal vises frem ved forårets opvisninger. Der er muligvis ekstra træning i foråret, nærmere info om det på holdet. Holdet deltager i to opvisninger, og der er evt. udgift til opvisningstøj
Her er holdet, hvor du i hyggeligt samvær får sved på panden og alle kroppens muskler godt arbejdet igennem. I løbet af sæsonen skal vi arbejde med små sekvenser/serier, hvor smidighed, styrke, kondition og balance bliver udfordret.
Vi skal arbejde med Redondobolde, forskellige bevægelsesformer, udstrækning og afspænding. Det eneste der kræves for at deltage er gode lattermuskler og et godt humør.
På Herreholdet mødes vi 1 gang om ugen til en times træning. Træningen består af styrke, kondition og balance krydret med hygge og humør.
Alle kan deltage uanset skavanker, da vi graduerer øvelserne så alle får noget ud af det.
Man kan sagtens deltage selvom man aldrig har gået til gymnastik.
Vi har to årlige sociale arrangementer - juleafslutning og sæsonafslutning.
Holdet deltager i forårsopvisningen i Spektrum. Deltagelse i dette er frivilligt.
eXo er for rytmegymnasten der er vild med gymnastik og dans og ønsker at udvikle sig sammen med andre.
Til træningerne skal vi lave rytmiske sekvenser, styrke og nørde igennem, så vi kan sammensætte et fedt opvisningsprogram, som vi sammen udvikler. Så er du klar på at blive udfordret og samtidig være med til at skabe en fed stemning på holdet, så er eXo noget for dig!
Holdet er et opvisningshold og deltager i ca. 5 opvisninger og der skal påregnes ekstra udgift til opvisningstøj.